Peters ugleprojekt

Opsætning af redekasse på Løve Mark til en natugle (strix aluco).

mandag, november 27, 2006

Min arbejdstegning

Nu har jeg tegnet lidt mere på den uglekasse! Det er faktisk lidt kompliceret at konstruere den, når det også skal være materiale-effektivt. Med en bræddedimension på 95 x 20 mm (som er den dim., jeg kender på høvlede gran-brædder), skal der bruges 10,38 meter brædder plus 1,06 meter ekstra til at save lister/lægter ud af. Dvs. i alt ca. 12 meter brædder.

Dertil kommer ca. 90 skruer, torx 35 mm. Men der regner jeg bare med en kasse af 200 stk. - så er der nok, og skruer kan man altid bruge. Med mindre søm da er smartere, men det tror jeg ikke.